Bekæmp smerten sammen med Mousetrapper
Flere og flere sidder hele dagen foran
	skærmen og arbejder. Vi bevæger os for
	lidt og sidder for meget i statiske stillinger,
	som vi ikke er bygget til. Mange oplever
	problemer i arme, skuldre og nakke.
	Sammen med Mousetrapper har vi en mission:
	Ingen skal have ondt på grund af dårlige
	arbejdsstillinger med musen.
Den svenske opfinder Rolf Strömberg lancerede den første Mousetrapper i 1994. En succes, som i dag er markedsledende i Norden og lanceres internationalt. I dag ved vi, og de fleste ergonomer og arbejdsterapeuter, at smerter ved skærmarbejde kan undgås.
Mousetrapper er musealternativet, som forebygger musearm og andre problemer, der kan opstå ved arbejde med en traditionel computermus.
Den centrerede placering af Mousetrapper foran tastaturet giver en god ergonomisk arbejdsstilling med armene tæt ved kroppen og hænderne tæt på tastaturet. Takket være dette kan du både forebygge og mange gange lindre de belastningsskader, som kan opstå, når du arbejder uden for din egen akse, hvilket du gør med en almindelig computermus.
Du behøver altså ikke at strække dig efter musen på skrivebordet længere. Den brede og bløde håndledsstøtte giver samtidig støtte og aflastning til nakke, skuldre, arme og håndled.