Betingelser for carepack for tyveri & skade på mobile enheder og tablets
1. Hvem Carepacken dækker Carepacken omfatter følgende personer: Udlejer/leasinggiver af angivet telefon udstyr. Den virksomhed der anskaffer telefon udstyr til sine fastansatte medarbejdere. Virksomhedens brug gennem købs-, leje- eller leasingaftale, uanset om de ansatte betaler en månedlig ydelse herfor eller ej. Samtlige medarbejdere under samme telefon aftale. Carepacken er kun gyldig for medarbejdere, der er bosat i Norden.
2. Hvad Carepacken dækker Carepacken dækker den telefon, som virksomheden anskaffer gennem købe-, leje- eller leasingkontrakt, ved registrering med IMEI- eller serienummer hos Admire, samt ved rettidig betaling af carepacken forud for perioden. Dækningen inkluderer fysiske skader, og tyveri af telefonen som er angivet i købs-, leje- eller leasingaftalen, ved pludselige, uforudsete og udefra kommende hændelser. Tyveridækning er kun inkluderet ved tilkøb af carepack med særlig tyveridækning.
3. Hvornår Carepacken dækker Carepacken er gældende fra og med den dato hvor medarbejderen har fået leveret sin telefon. Carepacken ophører ved leasingaftalens udløb, eller carepack’ens normale udløb. Ombyttes udstyr i forbindelse med køb af nyt eller af anden årsag, skal Admire informeres herom. Information skal inkludere nyt IMEI- eller serienummer samt hvilken for hvilken dato ombytning er gældende. Ombytning kan ikke foretages med tilbagevirkende kraft. For at ombytning er gældende, skal Admire informeres herom, før ombytning finder sted. Hvis en medarbejder vælger at opsige sin stilling, eller virksomheden vælger at opsige en medarbejder, kan denne carepack overdrages til den fratrædende medarbejder, med mindre der indgås anden aftale om overdragelse af denne aftale og PC udstyr til evt. anden medarbejder i samme virksomhed. For at overdragelse er gældende, skal Admire informeres herom, før overdragelse finder sted.
4. Hvor Carepacken dækker Carepacken dækker telefon udstyr i Norden. Carepacken dækker skader & tyveri, som er opstået i medarbejderens privatbolig eller fritidsbolig. Carepacken dækker skader & tyveri, på andre lokationer med særlig henvisning til punkt 6 og 7.
5. Betaling af præmie Præmien skal betales forud og skal omfatte samtlige medarbejdere, som indgår i en levering, under samme aftale.
6. Generelle undtagelser Carepacken erstatter ikke: Skader hvor det konkrete hændelsesforløb eller årsag til skade ikke kendes. Tyveri uden for hjemmet, hvor genstanden ikke har været under konstant opsyn, eller hvor der ikke er taget de tilstrækkelig forholdsregler for at undgå simpelt tyveri Alle former for bortkomster. Alle sager hvor der ikke udfyldes skadesanmeldelse, hvori der underskrives på det faktuelle handlingsforløb på tro og love. Skader eller tyveri, der er forårsaget af brand eller indbrud, og som den ansatte kan opnå erstatning for via indbo-, villa- eller fritidshusforsikring.
7. Specielle undtagelser For Carepacken gælder følgende specielle undtagelser. Erstatning ydes ikke for: Skader, som er dækket af leverandørgaranti eller andre garantier, eller som er forårsaget af fejl og mangler i fremstilling eller materialer. Skader forårsaget af eller opstået som følge af slitage, korrosion, almindelig brug, aldersbetingede forandringer, manglende vedligeholdelse, afdækning eller belægninger. Ej heller skader der skyldes at udstyret er blevet overbelastet, eller anvendt i strid med dets bestemmelse eller konstruktion. Skader eller tab, som måtte opstå, fordi den person der bruger den forsikrede genstand, ikke har været rimeligt påpasselig med den forsikrede genstand, eller skader forårsaget af forkert brug af software, der er installeret forud eller efterfølgende. Udstyr må ikke opbevares i køretøjer natten over og skal opbevares i aflåst handskerum eller i bagagerum, så det ikke er synligt udefra når køretøjet forlades. Udstyr under transport udenfor hjemmet må aldrig efterlades uden opsyn. Udstyr må ikke efterlades uden opsyn i lokaler udenfor medarbejderens egen bopæl - efterlades udstyret i lokaler der er tilgængelige for andre end medarbejderen selv, skal udstyret under fravær opbevares i aflåst skab eller lignende uden adgang for andre end medarbejderen selv. Udstyr der opbevares på hotelværelser, må ikke efterlades frit fremme, og hotelværelset skal være aflåst når dette forlades. Omkostninger ved løbende vedligeholdelse, justering, eftersyn, modificering, service, forbrugsmaterialer eller skader forårsaget af fejlagtig installation eller reparation. skader som opstår under montering/afmontering samt transportomkostninger til og fra service eller transport-skader, hvis transporten ikke er udført hensigtsmæssigt, ej heller skader under ekspedition til transport, f.eks. genstande der indskrives som rejsegods. Svindel eller lignende økonomisk kriminalitet eller tillidsbrud over for virksomheden samt ulovligheder.
Tilbehør og software, som ikke er omfattet af eller beskrevet i købs-, leje- eller leasingkontrakten, herunder også evt. tabt arbejdsfortjeneste, værdi af eget arbejde, billeder, film, og øvrig lagret data. Skader forårsaget af virus. Skader, der måtte opstå, hvis genstanden overlades til en anden person. Med anden person menes personer der ikke er omfattet af husstanden. Skader, som direkte eller indirekte forårsages af eller opstår i forbindelse med krig, krigslignende hændelser, borger-krig, militære øvelser, terrorisme, uroligheder, naturkatastrofer, nukleare aktiviteter, myndighedskrav, beslaglæggelse, strejke, lockout, blokader eller lignende hændelser.
8. Sikkerhedsforskrifter Medarbejderen skal selv for så vidt muligt forebygge skader, og de anvisninger og bestemmelser der følger med udstyret fra producenter, leverandører og installatører der vedrører brug og håndtering af udstyret skal følges. Udstyr skal altid opbevares forsvarligt og ved tyveri dækker denne carepack kun hvis udstyret befinder sig i forsvarligt aflåst bygning/lokale og kun som beskrevet i punkt 6, med tilhørende politianmeldelse. Hvis disse sikkerhedsforskrifter ikke overholdes, kan erstatning blive reduceret eller helt udeblive.
9. Erstatning Beskadigede genstande erstattes med reparation eller ved levering af tilsvarende genstand. Hvis der ikke findes tilsvarende genstande, erstattes med den genstand, der kommer nærmest en tilsvarende. Admire er til enhver tid berettiget til at erstatte beskadiget eller stjålet udstyr med nærmeste tilsvarende udstyr. ”Tilsvarende” refererer til alder, tilstand og ydeevne. Skadelidte vil altid modtage erstatning på en sådan måde, at værdien af erstatningen svarer til den værdi, der er gået tabt gennem beskadigelse/tyveri af udstyret.
10. Selvrisiko Der er en selvrisiko på alle skadestyper på kr. 400,- ex. moms
11. Skadeanmeldelse Skader skal anmeldes til Admire, Formervangen 13, 2600 Glostrup, snarest muligt fra datoen for skadens opståen. For sen anmeldelse medfører tab af retten til erstatning. Hvis ikke Admire har modtaget fuldstændig dokumentation inden for 2 måneder fra datoen for skadeanmeldelsen, vil sagen blive henlagt. Ved tyveri af forsikrede genstande skal den forurettede anmelde dette til politiet det sted, hvor hændelsen indtraf. Journalnummer på politianmeldelsen skal vedlægges skadeanmeldelsen. Erstattet udstyr er Admires ejendom.
*Gælder kun Smartphones & IPADs